Udnyt din altan

Er du en af dem, der har en altan i din lejlighed, så er du heldig. Du har noget, som man normalt ikke har, når man bor i lejlighed. Det skal du sørge for at udnytte.

Mange af dem, der har altan i deres lejlighed, får ikke rigtigt brugt den. Den bliver hurtigt helt overflødig og ligegyldig. Det er ærgerligt. For en altan giver nem og direkte adgang til udenfor. Den er et personligt rum, man har udendørs. Den er lejlighedens adgang til friheden.

Sæt dig for at bruge din altan

Nogle gange falder man bare ned i hverdagens trummerum, og så glemmer man at gøre visse ting. Man glemmer at nyde livet og at sætte pris på de små glæder i dagligdagen.

Er du faldet ned i hverdagsrillen, hvor du bare kører derudaf, så glemmer du måske at bruge din altan. Men så kan du sætte dig for, at du skal huske at bruge den. Sæt dig et mål. Du kan fx aftale med dig selv, at du skal finde minimum 5 minutter hver dag, hvor du sidder på altanen. Det kan være med en kop kaffe eller med noget arbejde.

Gør din altan hyggelig

Det kan også være, at du ikke får brugt din altan så meget, fordi den slet ikke er hyggelig. Det problem kan heldigvis løses. Du skal bare gøre den hyggelig, så du får lyst til at gå derud.

Du kan fx gøre din altan mere hyggelig ved at anlægge en altanhave. Sæt masser af planter på din altan, så det føles som at sidde i en have.

Du kan også tænke på at have noget, du kan sidde på. Er der ingen siddemuligheder på din altan, er den ikke så indbydende. Står der en lækker stol, så er det mere hyggeligt.

Sæt pris på det, du har

Sidst, men ikke mindst, så øv dig på at sætte pris på det, du har. Det gælder i forhold til din altan, men også mange andre ting i dit liv. Måske går du og drømmer om at flytte, så du kan få en have. Så skal du sørge for at sætte pris på din altan, indtil det sker.

You may also like...